Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Alle dage bortset fra onsdag og lørdag - Katamaranen Afrikat 69

Love Local

En herlig dag på havet med katamaranen Afrikat 69. Gratis drikkevarer hele dagen og en let frokostbuffet indgår.

Tag med på en sejltur med en fin katamaran og oplev en herlig dag på havet. Vi sejler ud fra Puerto Rico med Afrikat 69 til en hyggelig og afslappende dag, som man ellers kun plejer at drømme om. Her kan du sidde på dækket og nyde havbrisen, mens vi langsomt sejler langs kysten. Hvis vi er heldige, ser vi måske også delfiner, som er almindeligt forekommende i dette farvand.

Vi kaster anker i en afsidesliggende bugt og kan bade direkte fra skibet. Du kan også deltage i forskellige aktiviteter såsom snorkling og speedbåd. Hvis nogen ønsker at leje en vandscooter, Water jet pack-flyboard eller parasailing, kan dette ofte arrangeres gennem aftale med besætningen ved reservation af udflugten (ikke inkluderet i prisen).

Efter en herlig dag på havet kommer vi tilbage til Puerto Rico igen ud på eftermiddagen.

Den nye katamaran, Afrikat 69, som blev taget i brug i maj måned 2017, er stor og luksuriøs, handicapvenlig, har god plads og et stort soldæk. Skibet har desuden en bar og en cocktailmaskine ombord.

I prisen indgår:
Transport (se undtagelser nedenfor) samt mad og drikke, som beskrevet nedenfor.

Mad og drikke:
En let frokostbuffet indgår samt gratis drikkevarer (øl, sangria, sodavand, juice og mineralvand) under hele sejlturen.

Tid:
Lang halvdagsudflugt, Morning Cruise, ca. kl. 10:00 - 15.00. Udflugten gennemføres hele året.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende personale ombord.

Husk at medbringe:
Solcreme med høj solfaktor!

Øvrigt:
Der indgår ingen transport til og fra havnen for de af vores gæster, som bor i Las Palmas og Puerto Rico. Transfer for resterende gæster er inkluderet i prisen.

Pris:
Voksne 63 euro - børn 43 euro.

Tilmelding: 
Ring på +46 771 230 230, eller mød en guide på dit eget eller et nærliggende hotel. Du kan se, hvornår du kan træffe os her.