Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Fredag - Idylliske Mogán

Gran Canarias Venedig. Frokost indgår.

På den sydvestlige del af Gran Canaria ligger den maleriske fiskerby Puerto de Mogán, en lille perle, der ofte omtales som øens Venedig.

Når man går i de idylliske gader, som fører ned til den eksklusive marina, er det let at forstå, hvorfor havnen har fået sit kælenavn. De små huse ligger helt ned til vandet, frodig bougainvillea slynger sig fra tagterrasserne, og fiskerbådene ligger som en palet af farver langs kajerne.

Vores tur til Mogán foregår samme dag, som et af sydkystens markeder finder sted, og her kan man købe det meste lige fra tøj og sko til frugt og lokal kunst. Alt sammen til billige priser – hvis man husker at "prutte" om prisen.

Efter besøget i havnebyen kører vi ind i landet, gennem den frodige Mogán-dal og op til byen af samme navn; Pueblo de Mogán. Her ligger den hyggelige, ægte kanariske restaurant Acaymo, som serverer god mad og drikkevarer i rustikke omgivelser. Frokosten er en af turens højdepunkter, hvilket du nok er enig i efter et pragtmåltid med god vin.

Om sommeren - hvis Acaymo holder ferielukket - spiser vi frokost på restaurant Guantanamo.

I prisen indgår:
Transport, guide og frokost.

Mad og drikke:
Frokost med kanariske småretter, en hovedret og dessert. Vin, vand eller sodavand.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 8-15.15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Kontanter, hvis du vil købe noget på markedet.

Pris: 
Voksne 42  euro - børn 21 euro.

Tilmelding:
Ring på +46 771 230 230, eller mød en guide på dit eget eller et nærliggende hotel. Du kan se, hvornår du kan træffe os her.