Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Tirsdag og lørdag - Et kontinent i miniatureformat

En populær heldagsudflugt gennem Gran Canarias smukke landskab. En dag fyldt med naturoplevelser. Frokost og drikkevarer til frokosten indgår.

Denne udflugt er noget af det bedste, vi har i vores udflugtsprogram og et must for alle, der vil opleve mere end blot hoteller og strande. Gran Canaria er som et skatkammer fyldt med overraskelser. Tag med os på en rejse over hele øen, så skal vi vise dig nogle af dem.

Vi kører fra den tørre sydlige del via Fataga-dalen. Turen går gennem dybe dale, enorme vulkankratre og grønne skove. Vi passerer palmelunde og idylliske byer, som er omgivet af grønne enge, kaktusser, eukalyptus- og mandeltræer. Vi kører videre op til et af de højeste punkter på øen og ned til den subtropiske nordlige del. På den måde oplever vi fire forskellige klimazoner. Næsten midt på øen ved Cruz de Tejeda stopper vi ved nogle små markedsboder, hvor vi kan smage på og købe lokale lækkerier.

Vi spiser frokost i naturskønne omgivelser i byen Valleseco med udsigt over øens religiøse centrum, byen Teror, hvortil turen siden fortsætter.

I øens mest besøgte kirke, La Basilica de Nuestra Señora de Pino, bevares øens skytshelgen, Pinjemadonnaen, som våger fra sin smukke sølvtrone.

En indholdsrig dag fuld af naturoplevelser, hvor vi fortæller meget mere end det, du normalt kan læse om i rejsebøger.

I prisen indgår:
Transport, frokost og guide.

Mad og drikke:
Frokost med vand, en øl eller et glas vin indgår.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8.30-17.15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Lunt tøj (i vintersæsonen) og kontanter.

Øvrigt:
Der tilbringes meget tid i bussen under udflugten, og dele af turen køres ad snørklede veje. Det kan være anstrengende, hvis man har tendens til køresyge.

Pris:
Voksne 59 euro - børn 29 euro.

Tilmelding:
Ring på +46 771 230 230, eller mød en guide på dit eget eller et nærliggende hotel. Du kan se, hvornår du kan træffe os her.