Multiacuatic

At opleve delfiner og hvaler i deres eget element er en helt unik oplevelse. Men at komme tæt på og stadig holde en respektfuld distance kan være kompliceret. Det gælder om at have en båd ikke mindst, men også viden om havet og dets imponerende ”indbyggere”. Det kan vi nu tilbyde takket være Multiacuatic. I havet omkring De Kanariske Øer er der en fast bestand af delfiner og derudover også flere hvalarter alt efter sæson. Disse kan nu opleves fra Multiacuatics specielle katamaran, som både har det fornødne udstyr til at lokalisere havets beboere og selvfølgelig observere dem både over og under overfladen. Alt sker med største respekt for dyrene, så mødet mellem os og dem bliver en behagelig oplevelse.

Fra Puerto Rico er kursen sat sydvest om Gran Canaria, og katamaranen giver os gode forudsætninger for se delfiner m.m. undervejs. Multiacuatics erfaring og arbejde er af højeste kaliber, og de udsteder gerne en garanti for, at vi får delfiner at se. En garanti, som byder på en ny tur, hvis delfinerne udebliver.

Alt dyreliv bør altid opleves på deres præmisser. Det respekterer Multiacuatics altid!  Velkommen.

Katamaranen er 16,5 meter lang og 6,5 meter bred og er i to etager. Der er toiletter og bar ombord på båden.
Båden har moderne udstyr, hvilket inkluderer specialiseret udstyr til at lytte til hvaler og delfiner. Multiacuatic har også ’’The Blue Boat Badge’’, en autorisation, der giver tilladelse til at observere hvalerne og delfinerne.
Under udflugten bliver der afsat tid til et svømmestop.
Multiacuatic har delfin-garanti, hvilket betyder, at gæsterne får en ny udflugt gratis, hvis man ikke ser delfiner under sejlturen, i så fald ring direkte til Multiacuatic.

Mad og drikke:
En drik (vand/øl) indgår.

Tid:
Lørdag - Halvdagsudflugt, ca. kl. 10.30-13.30.

Husk at medbringe:
Solcreme og badetøj.

Øvrigt:
Transport til havnen indgår ikke for gæster, som bor i Puerto Rico, undtagen dem som bor på Altamar, Ocean Hill og Puerto Azul. Transfer indgår for øvrige gæster.
Der er toiletter og bar ombord.

Pris:
Voksne 35 euro - børn 20 euro.

Tilmelding: 
Ring på +4572223590, eller send en SMS på +4521469668